Inge Sweater er designet af Le Knit. Denne pakke indeholder kun garn - opskriften kan købes her hos designeren.
Inge Sweater har tydelig reference til 60ernes og 70ernes mønstre og formsprog - men også til endnu tidligere mønstertradition. Det gør Inge Sweater til en moderne klassiker, der er nem at sætte sit eget præg på i kraft af de farver, man strikker den i.
Inge Sweater strikkes oppefra og ned. Man begynder med halskanten og i slutningen af halskanten strikkes vendepinde på hver skulder. Efter halskanten strikkes vendepinde i hver side af forstykket og samtidig strikkes raglanudtagninger. Derefter strikkes bærestykket rundt i mønster med raglanudtagninger inden krop og ærmer strikkes færdig for sig. Dvs. der strikkes kun mønster fra retsiden.
Modellen her på billedet er strikket i Alpaca Merino fra Edy Angola. Et lækkert og fyldigt garn, som giver dig en blødere og lidt lettere sweater, end hvis du strikker den i det garn der er oplyst i opskriften.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL
Overvidde: 91 (97) 103 (109) 114 (120) 131 cm
Længde: 51 (51) 51 (51) 57 (57) 57 cm
Inge Sweater er tænkt til at have et bevægelsesrum på 12-18 cm afhængig af, hvor løstsiddende du ønsker den.
Garnforbrug
Bundfarve (A): 200 (250) 250 (250) 300 (300) 350 gr. Alpaca Merino
Mønsterfarve (B): 150 (150) 200 (200) 200 (200) 200 gr. Alpaca Merino
Mønsterfarve (C): 50 (50) 50 (50) 50 (50) 100 gr. Alpaca Merino
Strikkefasthed: 21 m x 24 p i mønster = 10 x 10 cm på pind 4
Husk altid at lave en strikkeprøve inden du går i gang med at strikke, så du er helt sikker på, den pind, du strikker med, giver den korrekte strikkefasthed, og modellen får de korrekte mål.