Key Sweater er designet af Petiteknit. Denne pakke indeholder kun garn - opskriften kan købes her på designerens hjemmeside.
Key Sweater strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger. Der strikkes vendepinde efter halsens ribkant for at danne halsudskæringen. Ærmer og krop strikkes rundt og afsluttes begge af en ribkant. På sweateren strikkes et tofarvet stribemønster.
Modellen på billedet er strikket i Alpaca Merino i farverne Coffee + Nature. Når den strikkes i Alpaca Merino strikkes der blot med én tråd, hvilket giver en noget lettere og lidt tyndere sweater, end hvis du strikker den i original-garnet.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Overvidde: 107 (111) 116 (120) 124 (133) 138 (142) 147 (156) cm
Længde: 51 (54) 56 (57) 59 (61) 63 (65) 68 (70) cm (målt midt bag uden halskant)
Key Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 25 cm i de mindste størrelser men gradvist mindre i de største størrelser. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm.
Garnforbrug:
Bundfarve (A): 250 (250) 250 (300) 300 (300) 350 (350) 350 (350) gr. Alpaca Merino fra Edy Angola
Mønsterfarve (B): 100 (100) 150 (150) 150 (150) 200 (200) 200 (200) gr. Alpaca Merino fra Edy Angola
Strikkefasthed: 18 masker x 24 pinde i mønsterstrik og glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm
Husk altid at lave en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed, så du får den rigtige størrelse.