April Cardigan er designet af Petiteknit. Denne pakke indeholder kun garn, opskriften kan købes her hos designeren.
April Cardigan har V-udskæring og strikkes oppefra og ned. Bærestykket er konstrueret således, at der først strikkes skulderudtagninger på ret- og vrangside. Dernæst strikkes ærmeudtagninger, og til sidst strikkes et stykke med raglanudtagninger. Samtidig med dette strikkes udtagninger langs forkanterne, således at V-udskæringen dannes. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Til slut samles m op langs forkanterne, i skuldrene og i nakken, og der strikkes en knapstolpe i rib.
Cardiganen er her strikket op i farven Red Glitter, som har en fin glimmertråd. Den er lidt svær at gengive på billede - men se billede 2 for at få et lidt bedre billede af den. Men du er selvfølgelig velkommen til at vælge lige præcis den farve du ønsker at strikke den i.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
April Cardigan bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 6-8 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm
Cardiganens overvidde: 91 (97) 101 (106) 118 (127) 137 (146) 158 cm
Længde: 53 (54) 55 (57) 59 (60) 61 (62) 63 cm (målt midt bag inkl. halskant)
Garnforbrug: 300 (350) 350 (350) 400 (450) 450 (500) 500 gr. Mohair Edition Recy
Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (60 og 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (80 eller 100 cm), strømpepinde 3,5 og 4 mm