TULIP_LOOP_SWEATER er designet af Other Loops. Denne pakke indeholder kun garn - opskriften kan købes her på designerens hjemmeside.
Sweateren har en løs pasform med lige ærmer og er detaljeret med snoninger og ribstruktur. Der strikkes oppefra og ned. Først strikkes frem og tilbage over bag- og forstykket. Herefter samles de to dele til kroppen, som strikkes rundt. Ærmemaskerne samles op i ærmeåbningen og ærmerne strikkes rundt. For at sikre en god pasform, strikkes der vendepinde øverst på både bagstykket, skuldrene og ærmerne. Der strikkes snoninger og ribstruktur på kroppen og ærmerne, og alle kanter afsluttes med drejet ret rib.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)
Overvidde: 107 (113) 118 (124) 135 (143) cm.
Længde: 52 (52) 53 (58) 59 (59) cm målt fra under halskanten på bagstykket.
Sweateren har en rørlig vidde på ca. 25 cm.
Du bør strikke en størrelse, hvor overvidden er omkring 25 cm større end dit eget brystmål, afhængigt af hvor løs en sweater du ønsker.
Garnforbrug: 300 (350) 350 (400) 400 (450) gr. Alpaca Merino
BEMÆRK: når du strikker den i vores Alpaca Merino, skal der kun strikkes med én tråd, hvilket gør det dejligt nemt for dig.
Modellen på billedet er strikket i farven Green Grass.
Vejledende pinde:
4,5 mm rundpind (40 og 80 eller 100 cm).
4 mm rundpind (40 og 80 eller 100 cm) evt. strømpepinde i samme str. medmindre der strikkes Magic Loop.
Snoningspind / hjælpepind.
Strikkefasthed:
18 m x 28 p i rib (3 r, 2 vr) på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm