Garnkit med garn og opskrift til Garnpushers Sumaya vest.

Vi har i samarbejde med fire dygtige teststrikkere fået strikket fire nye versioner af vores lilla Sumaya vest.

Vores oprindelige lilla Sumaya vest er strikket i Supersoft i farven crocus og Superkid mohair i farven lys rosa. Teststrikkerne har alle strikket med Supersoft i farven crocus, og så har de strikket med hver deres farve Superkid mohair.

@Creativeagromom har strikket i farven grå.
@twin_knits har strikket i farven mélange lilla.
@ungstrik har strikket i Superkid mohair i farven lyng.
@marianne_l_j har strikket i lys lyng.

Den korte slipover er i glatstrik, men har en fin detalje i ribkanterne, da de er lavet med snoninger. Halsudskæringen er rund, men dyb nok til, at man sagtens kan have en skjorte under uden, at det bliver for stramt i halsen.

Designet af Garnpusher.

  • Vesten strikkes nedefra og op og rundt på rundpind.
  • Der strikkes med dobbelttråd af Supersoft og Superkid mohair.
  • Der strikkes ikke rib i kanterne men snoninger.